Bygning på fremmed grund

Bygningen og jorden har hver sin ejer

Normalt følger bygninger jorden: den, der ejer grunden, ejer også husene på den. En bygning på fremmed grund er undtagelsen. Det kan fx være et sommerhus eller et kolonihavehus på lejet jord, en bygning på et havneareal eller en virksomheds bygning på en grund, den lejer. Bygningen kan så handles og belånes for sig, uden at jorden følger med.

Juridisk er en BPFG én af de tre slags Bestemt Fast Ejendom, ved siden af den samlede faste ejendom og ejerlejligheden. Jordstykket under bygningen hører stadig til grundejerens samlede faste ejendom, og det er den, der har matrikelnummer og grundareal.

Det skal du vide som udvikler

• Grundens BFE og bygningens BFE er forskellige. En adresse fører dig til grundens ejendom via jordstykket, ikke automatisk til bygningsejerens.
• Grundareal giver ikke mening for bygningen. En BPFG har ingen jordstykker af sine egne, så grundareal og grundværdi skal læses på grundens ejendom.
• Ejer af jord og bygning kan være forskellige. Forudsæt ikke, at grundejeren også ejer bygningerne på grunden.

Hvor du møder dem

Bygninger på fremmed grund optræder blandt andet i sommerhusområder og kolonihaver på lejet jord, på havne- og banearealer, hvor virksomheder har opført egne bygninger på jord, de ikke ejer, og ved enkelte boliger på lejede grunde. I data viser de sig ved, at bygningerne på en grund ikke nødvendigvis hører til samme ejer som jorden. Skal du opgøre, hvad en bestemt ejer har af bygninger, er grundens BFE-nummer derfor ikke altid det rigtige udgangspunkt, og et svar baseret på grunden alene bør formuleres som en beskrivelse af, hvad der står på jorden — ikke af, hvem der ejer det.

Bygninger på fremmed grund i Grundfast

Grundfasts BBR-opslag /v1/bbr/ejendom/:bfe går fra BFE-nummeret til grunden og derfra til de bygninger, der står på grunden. Slår du grundens BFE op — det, du får som bfe_nummer fra /v1/adresse/search eller /v1/jordstykker/reverse — ser du derfor bygningerne på jorden, med anvendelse, opførelsesår, arealer og materialer.

Har du brug for at vide, hvem der ejer selve bygningen, er det et spørgsmål til Ejerfortegnelsen. Den er ikke åbnet i API’et i dag. Brug derfor bygningsdata som beskrivelse af det fysiske, og skeln i din egen datamodel mellem grundens ejendom og bygningens.