Byggelinje

Linjerne

Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bygge- og beskyttelseslinjer: strandbeskyttelseslinjen (§ 15), sø- og åbeskyttelseslinjen (§ 16), skovbyggelinjen (§ 17), fortidsmindebeskyttelseslinjen (§ 18) og kirkebyggelinjen (§ 19). Hver linje har sin egen afstand, sine egne undtagelser og sin egen myndighed. Hertil kommer § 3-beskyttet natur og museumslovens beskyttede sten- og jorddiger, som ikke er linjer, men registreringer af selve naturen eller diget.

Linjerne kortlægges af forskellige myndigheder og ligger forskellige steder: i Danmarks Miljøportal, i Slots- og Kulturstyrelsens Fund og Fortidsminder og på Matriklen. Kortet er en registrering af reglen, ikke reglen selv, og en linje kan være ophævet eller reduceret ved en afgørelse.

Læs svaret rigtigt

• At en linje er i kraft, betyder ikke, at et projekt er forbudt. Undtagelser og dispensationer afgøres af myndigheden.
• Et nej skal være målt. Kan en kilde ikke læses, er svaret ukendt — ikke "ikke omfattet".
• Afstanden til kanten er ofte mere værd end ja/nej: en grund 3 m uden for linjen er en anden sag end en 300 m væk.

For en udvikler betyder det, at der ikke findes én liste, man kan slå op i. Hver linje skal hentes fra sin egen kilde, tolkes efter sit eget lags statusfelter og måles for sig. Det er det arbejde, ét samlet opslag sparer dig for — men tolkningen af resultatet over for et konkret projekt ligger stadig hos myndigheden.

Alle linjer i ét kald

GET /v1/natur/byggelinjer tager et punkt og svarer for ti nøgler i linjer: strandbeskyttelse, klitfredning, soe, aa, skov, fortidsminde, kirke, dige, natur3 og vandloeb3. Hver linje har status, inden_for, usikker, afstand_m (negativ inde, positiv ude), hjemmel og det træf, der sætter den i kraft. Svigter en kilde, får netop dens linjer status: "utilgaengelig" og inden_for: null, mens resten svarer normalt; utilgaengelige lister dem.

Læs status, før du læser inden_for. Se også Byggelinjer-API’et og guiden Hvad skal en forsikring vide om ejendommen?.