Skovbyggelinje

Reglen og undtagelserne

Linjen følger af loven, men det er kommunerne, der kortlægger den i Danmarks Miljøportal, og kommunen kan ophæve eller reducere den ved en afgørelse. Formålet er at bevare skovbrynet og landskabet omkring skoven.

Forbuddet har undtagelser. § 17, stk. 2 undtager bl.a. carporte, garager og skure på højst 50 m² i byzone i tilknytning til en eksisterende bolig, og stk. 3 begrænser forbuddet, hvor der allerede står lovlig bebyggelse tættere på skoven. Kræver et projekt dispensation, sker det efter § 65, og det afgør kommunen.

Et lag med to statusser

Kortlægningen rummer både gældende og ophævede linjer, og den skrives i to felter, der ikke altid er enige: om selve linjen er gældende eller ophævet, og om registreringen er vedtaget eller aflyst. En polygon med en ophævet linje kan ligge oven på en gældende, og så gælder linjen. Et opslag, der kun læser det ene felt, tager fejl i begge retninger.

• Et ja siger ikke, at et konkret projekt er forbudt — kun at linjen er i kraft i punktet.
• En registrering, der kun hviler på status "Ukendt", "Forslag" eller "Kladde", er et ja, der er værd at bekræfte hos kommunen.
• Et nej er kun et nej, hvis laget faktisk svarede.

Skovbyggelinjen rammer typisk boliger i udkanten af byer og sommerhusområder tæt på skov. Den er derfor relevant for alle, der vurderer byggemuligheder på en grund.

Skovbyggelinjen i Grundfast

GET /v1/natur/skovbyggelinje tager et punkt. skovbyggelinje er sand, når en polygon sætter linjen i kraft, og polygon beskriver den. ophaevet og ophaevede[] viser ophævede polygoner i punktet, ofte med kommunens afgørelse i dokument_url. usikker markerer et ja på et svagt grundlag, og konflikt er sand, når en gældende og en ophævet polygon overlapper. Kan laget ikke nås, er svaret 502 — aldrig false.

Nøglen skov i /v1/natur/byggelinjer besvares af nøjagtig samme opslag, så de to endpoints kan ikke være uenige. Se Skovbyggelinje-API’et.