§ 3-beskyttet natur

Hvad der er beskyttet

Søer er beskyttet, når de er mindst 100 m². Heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev er beskyttet, når de enkeltvis eller tilsammen er mindst 2.500 m². Vandløb er beskyttet, når de er udpeget. Inden for et beskyttet areal må tilstanden ikke ændres uden dispensation — det gælder fx dræning, opdyrkning, opfyldning og byggeri.

Det afgørende er, at beskyttelsen følger naturen på stedet, ikke kortet. Kommunerne registrerer de beskyttede arealer i Danmarks Miljøportal, men registreringen er vejledende: et areal kan være beskyttet uden at stå i registret, og et registreret areal kan have ændret karakter. Er det tvivlsomt, er det kommunens besigtigelse, der afgør det.

Sådan bruger du registreringen

• Et træf er et stærkt signal om at undersøge sagen, ikke en afgørelse.
• Intet træf frikender ikke et areal. Et vådt hjørne af en grund kan være beskyttet mose, selvom det ikke er tegnet ind.
• Et vandløb er registreret som en linje. "Inden for" betyder derfor, at punktet ligger på linjen; afstanden er det tal, der er værd at vise.

For den, der vurderer en grund, er § 3 vigtig, fordi den kan ramme dele af en ejendom, man ellers regnede med at kunne bruge: en lavning, der står under vand om vinteren, et overdrev bag huset eller en lille sø i haven. Et træf i registret er grund til at kigge nærmere, før man planlægger byggeri, dræning eller anlæg.

§ 3 i Grundfast

GET /v1/natur/byggelinjer svarer for to § 3-nøgler. natur3 er de beskyttede naturtyper, registreret som flader; træffet har naturtype. vandloeb3 er de beskyttede vandløb, registreret som linjer; her er inden_for sand, når punktet ligger inden for 2 m af linjen. Begge har hjemmel "naturbeskyttelsesloven § 3" og en fortegnet afstand_m.

Som for de andre linjer gælder det, at et inden_for: false er målt og aldrig dannes af en fejl. Kan Miljøportalen ikke læses, får linjerne status: "utilgaengelig". Se Byggelinjer-API’et og byggelinje for de øvrige linjer.