Adgangsadresse

To niveauer af samme adresse

"Vesterbrogade 10, 1620 København V" er en adgangsadresse. "Vesterbrogade 10, 2. tv, 1620 København V" er en enhedsadresse under den. I DAR hedder adgangsadressen et husnummer, og det har et adgangspunkt: det sted på kortet, hvor man kommer ind fra vejen. Enhedsadressen hedder blot en adresse og arver husnummerets vej, postnummer og punkt. En adgangsadresse uden etager — et parcelhus — har typisk én enhedsadresse uden etage og dør.

Forskellen betyder noget, fordi de to niveauer har hver sin UUID. Gemmer du adgangsadressens id, kan du ikke bagefter vide, hvilken lejlighed kunden boede i.

Typiske fejl

• At bruge en adgangsadresse, hvor der skulle have været en enhedsadresse — fx til levering til en bestemt lejlighed.
• At antage, at én adgangsadresse er én ejendom. En opgang kan rumme mange ejerlejligheder, hver med sit eget BFE-nummer.
• At sammenligne adressetekst i stedet for id. Etagen skrives med punktum ("2. tv"), og stavemåder varierer.

I praksis er det typisk adgangsadressen, et søgefelt skal finde, og enhedsadressen, en ordre eller en forsikring skal gemme. Lad brugeren vælge adgangsadressen først, og vis derefter etager og døre som et andet trin, når bygningen har flere enheder. Så undgår du både en uendelig liste af lejligheder i søgningen og en ordre, der kun kender opgangen.

Sådan ser det ud i API’et

GET /v1/adresse/search returnerer adgangsadresser: hvert hit har adgangsadresse_id, betegnelse, vejnavn, husnummer, postnummer, kommunekode, koordinat og bfe_nummer — men ingen etage og dør. Det samme gælder /v1/adgangsadresser/reverse (nærmeste adgangsadresser til et punkt) og /v1/adgangsadresser/bfe/:bfe (alle adgangsadresser på en ejendom).

Enhedsadresser møder du på BBR-enhederne: bygninger[].enheder[].adresse har etage og doer. GET /v1/adresse/:uuid tager begge slags id; for en adgangsadresse er etage og doer tomme. Guiden Hvilke boliger og lokaler er der på adressen? viser, hvordan du går fra adgangsadresse til de enkelte enheder.