Virkningstid og registreringstid

Et eksempel

En bolig bliver udvidet med 20 m² i marts. Ejeren indberetter det i september, og registret opdateres. Arealændringen har virkning fra marts — det er, da bygningen blev større. Den er registreret fra september — det er, da registret fik den at vide. Spørger man registret i juni om arealet, får man det gamle tal, fordi registret endnu ikke vidste det. Spørger man i dag om arealet i juni, kan man få det nye, fordi ændringen gælder fra marts.

Hver version har derfor fire tidsstempler: start og slut for virkningen og start og slut for registreringen. Den aktuelle version har en åben slutning på begge akser.

Faldgruber

• De to tider er ofte ens, men ikke altid. Antag ikke, at en registrering er sket den dag, ændringen fandt sted.
• En version med registrering_til udfyldt er erstattet i registret — ikke nødvendigvis fordi virkeligheden ændrede sig, men måske fordi en fejl blev rettet.
• Sorter efter den akse, dit spørgsmål handler om: virkning for "hvad var sandt", registrering for "hvad stod der".

Begrebsparret stammer fra databaseteorien, hvor man taler om valid time og transaction time, og det bruges på samme måde i de danske grunddataregistre. Når du læser en registreringshistorik, er det derfor en god vane altid at angive, hvilken af de to tider et tal eller en dato refererer til.

Felterne i API’et

Alle historik-svar bærer de fire felter på hver version: registrering_fra, registrering_til, virkning_fra og virkning_til. *_til er null på den gældende version. Versionerne kommer nyeste først fra /v1/bbr/ejendom/:bfe/historik, /v1/matrikel/ejendom/:bfe/historik og /v1/adresse/:uuid/historik, og hver BBR-version har de værdier, der var registreret dengang: anvendelse, opførelsesår, areal, materialer og varme.

Et opslag med ?asOf= skærer begge akser på samme tidspunkt: registreringstid og virkningstid sættes til det øjeblik, du angiver. Begge dele kræver Scale. Se bitemporalitet og Historik og asOf.