Begreber # Begreber i ejendomsdata Et svar fra registrene er fuldt af ord, der betyder noget ganske bestemt: BFE, SFE, jordstykke, adgangsadresse, virkningstid. Her står de i den rækkefølge, en ejendom er bygget op — fra ejendommen selv over bygningerne og grunden til det, der binder den — og hvert begreb peger på feltet og endpointet, der returnerer det. 01 · BFE · Vurderingsstyrelsen ## Ejendommen Hvad en ejendom er i registrene, de tre former den kan have, og hvad den er vurderet til. **[BFE-nummer](https://grundfast.dk/begreber/bfe-nummer)** BFE-nummeret er det nummer, en Bestemt Fast Ejendom har i de danske ejendomsregistre. Det er den fælles nøgle, der binder grunden i Matriklen, bygningerne i BBR, vurderingen og ejerskabet sammen. **[Samlet fast ejendom](https://grundfast.dk/begreber/samlet-fast-ejendom)** En samlet fast ejendom (SFE) er den almindelige ejendom i Matriklen: ét eller flere jordstykker, der juridisk hænger sammen og har ét fælles BFE-nummer. **[Ejerlejlighed](https://grundfast.dk/begreber/ejerlejlighed)** En ejerlejlighed er en del af en bygning, der er udskilt som sin egen faste ejendom med sit eget BFE-nummer, så den kan ejes, handles og belånes for sig. Jorden under den hører altid til en samlet fast ejendom. **[Bygning på fremmed grund](https://grundfast.dk/begreber/bygning-paa-fremmed-grund)** En bygning på fremmed grund (BPFG) er en bygning, der ejes af en anden end den, der ejer jorden under den. Bygningen er sin egen Bestemt Fast Ejendom med eget BFE-nummer. **[Ejendomsvurdering](https://grundfast.dk/begreber/ejendomsvurdering)** Ejendomsvurderingen er Vurderingsstyrelsens offentlige vurdering af en ejendom. Den fastsætter blandt andet ejendomsværdien og grundværdien, som er grundlaget for ejendomsskatterne. **[Grundværdi](https://grundfast.dk/begreber/grundvaerdi)** Grundværdien er Vurderingsstyrelsens vurdering af, hvad jorden under en ejendom er værd, som om den var ubebygget. Den er grundlaget for grundskylden, ejendomsskatten på jorden. 02 · BBR ## Bygninger Bygningerne og enhederne på ejendommen: hvad de bruges til, hvor store og hvor gamle de er. **[BBR](https://grundfast.dk/begreber/bbr)** BBR, Bygnings- og Boligregistret, er det landsdækkende register over Danmarks bygninger og deres enheder: anvendelse, opførelsesår, arealer, materialer, etager og varmeforhold. **[Enhed i BBR](https://grundfast.dk/begreber/bbr-enhed)** En enhed i BBR er en bolig eller en erhvervsenhed inde i en bygning — fx en lejlighed, et parcelhus eller et butikslokale — med sin egen anvendelse, sit areal og sin adresse. **[Hovedbygning](https://grundfast.dk/begreber/hovedbygning)** Hovedbygningen er den bygning på en ejendom, der bærer dens primære anvendelse — huset frem for carporten. BBR har intet felt for det, så den må udledes af bygningernes data. **[Anvendelseskode](https://grundfast.dk/begreber/anvendelseskode)** En anvendelseskode er det trecifrede tal, BBR bruger til at angive, hvad en bygning eller en enhed bruges til, fx 120 for et fritliggende enfamiliehus eller 510 for et sommerhus. **[Bebygget areal](https://grundfast.dk/begreber/bebygget-areal)** Bebygget areal er det areal, en bygning dækker på grunden — dens fodaftryk — registreret i BBR i hele kvadratmeter. Det er ikke det samme som bygningens samlede etageareal. **[Boligareal](https://grundfast.dk/begreber/boligareal)** Boligarealet er den del af en bygnings areal, der er registreret til beboelse i BBR. Ved siden af det står erhvervsarealet og det samlede bygningsareal, og de tre måler hver sin ting. **[Opførelsesår og om-/tilbygningsår](https://grundfast.dk/begreber/opfoerelsesaar)** Opførelsesåret er det år, en bygning er registreret som opført i BBR. Om-/tilbygningsåret er året for bygningens seneste større om- eller tilbygning, og det registreres kun, når arbejdet var væsentligt. 03 · Matriklen ## Grunden Jorden under bygningerne: hvordan den er inddelt, nummereret og knyttet til ejendommen. **[Matriklen](https://grundfast.dk/begreber/matriklen)** Matriklen er det officielle register over al fast ejendom i Danmark: hvordan landet er inddelt i jordstykker, hvilke ejendomme jordstykkerne hører til, og hvor deres skel går. **[Jordstykke](https://grundfast.dk/begreber/jordstykke)** Et jordstykke er den mindste enhed i Matriklen: et sammenhængende stykke jord med et matrikelnummer i et ejerlav, et registreret areal og et omrids. Hvert jordstykke hører til præcis én samlet fast ejendom. **[Matrikelnummer](https://grundfast.dk/begreber/matrikelnummer)** Et matrikelnummer er betegnelsen for et jordstykke inden for dets ejerlav, fx 138o eller 2bu. Det er kun entydigt sammen med ejerlavet. **[Ejerlav](https://grundfast.dk/begreber/ejerlav)** Et ejerlav er en historisk inddeling af landet i Matriklen, typisk en landsby eller en bydel, som matrikelnumrene er nummereret inden for. Ejerlavskoden er ejerlavets nummer. 04 · Naturbeskyttelsesloven · jordforureningsloven ## Planer og begrænsninger Linjer og udpegninger, der kan binde det, der må ske på en grund. **[Byggelinje](https://grundfast.dk/begreber/byggelinje)** En byggelinje er en lovbestemt zone omkring en strand, en skov, en sø, et fortidsminde eller en kirke, hvor der gælder forbud mod eller begrænsninger på byggeri og andre ændringer. De fleste følger af naturbeskyttelsesloven. **[Strandbeskyttelseslinje](https://grundfast.dk/begreber/strandbeskyttelseslinje)** Strandbeskyttelseslinjen er naturbeskyttelseslovens § 15: en zone langs kysten, hvor der ikke må ændres i tilstanden af arealet. Som udgangspunkt er den 300 m bred i landzone og sommerhusområder og 100 m i byzone. **[Skovbyggelinje](https://grundfast.dk/begreber/skovbyggelinje)** Skovbyggelinjen er naturbeskyttelseslovens § 17: et forbud mod bebyggelse inden for 300 m fra skove. Den gælder alle offentlige skove og private skove på mindst 20 ha i sammenhæng. **[§ 3-beskyttet natur](https://grundfast.dk/begreber/paragraf-3-natur)** § 3-beskyttet natur er de naturtyper, som naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter mod ændringer i deres tilstand: heder, moser, strandenge og strandsumpe, ferske enge, biologiske overdrev, søer og udpegede vandløb. **[Områdeklassificering](https://grundfast.dk/begreber/omraadeklassificering)** Områdeklassificering efter jordforureningslovens § 50 a er kommunernes udpegning af arealer, hvor jorden formodes at være lettere forurenet. Den afgør, om jord, der flyttes fra arealet, skal anmeldes og analyseres. 05 · DAR · DAGI ## Adresser og inddelinger Adressen på ejendommen og de administrative områder, den ligger i. **[DAR](https://grundfast.dk/begreber/dar)** DAR, Danmarks Adresseregister, er det officielle register over alle danske adresser: vejnavne, husnumre, enhedsadresser, postnumre og adressepunkter. Det er kilden, som andre registre og systemer henter deres adresser fra. **[Adgangsadresse](https://grundfast.dk/begreber/adgangsadresse)** En adgangsadresse er vejnavn, husnummer og postnummer — adressen på en indgang til en bygning eller et areal. En enhedsadresse er en adgangsadresse plus etage og dør, fx en bestemt lejlighed i opgangen. **[Postnummer](https://grundfast.dk/begreber/postnummer)** Et postnummer er en firecifret kode for et postdistrikt, fx 8000 Aarhus C. Det er en del af enhver dansk adresse, men det er en postal inddeling, ikke en administrativ: postnumre følger ikke kommunegrænserne. **[Kommunekode](https://grundfast.dk/begreber/kommunekode)** En kommunekode er den firecifrede kode for en dansk kommune, fx 0101 for København og 0751 for Aarhus. Den er den fælles nøgle på tværs af ejendoms-, adresse- og virksomhedsregistrene. **[DAGI](https://grundfast.dk/begreber/dagi)** DAGI, Danmarks Administrative Geografiske Inddeling, er det officielle datasæt over Danmarks administrative områder — regioner, kommuner, sogne, retskredse, politikredse, opstillingskredse og flere — med koder, navne og grænser. 06 · DHM · ortofoto ## Terræn, kort og koordinater Højden over havet, luftfotoet og de koordinatsystemer, geometrien er skrevet i. **[Kote og DVR90](https://grundfast.dk/begreber/kote-dvr90)** En kote er en højde målt i meter over et fast nulpunkt. I Danmark er nulpunktet DVR90, Dansk Vertikal Reference 1990, som ligger tæt på havets middelvandstand og afløste det ældre DNN. **[DHM](https://grundfast.dk/begreber/dhm)** DHM, Danmarks Højdemodel, er den landsdækkende højdemodel over Danmark, lavet ud fra laserscanning fra fly. Den findes som en terrænmodel af selve jorden og en overflademodel med bygninger og beplantning. **[Ortofoto](https://grundfast.dk/begreber/ortofoto)** Et ortofoto er et luftfoto, der er rettet op, så det passer på kortet: skævheder fra kameraets vinkel og terrænet er fjernet, og billedet kan lægges under andre kortdata. **[EPSG:25832](https://grundfast.dk/begreber/epsg-25832)** EPSG:25832 er koordinatsystemet ETRS89 / UTM zone 32N, hvor en position angives i meter øst og nord. Det er det system, de danske registre fører deres geometri i, mens web og GPS bruger WGS84 (EPSG:4326) i grader. 07 · Datafordeler ## Data og historik Hvor registrene udstilles fra, og hvordan de husker, hvad der gjaldt hvornår. **[Datafordeler](https://grundfast.dk/begreber/datafordeler)** Datafordeler er den fælles offentlige platform, som Danmarks grunddata distribueres fra — bl.a. BBR, Matriklen, DAR, DAGI og CVR. Den drives af Klimadatastyrelsen (tidligere SDFI). **[Bitemporalitet](https://grundfast.dk/begreber/bitemporalitet)** Bitemporalitet betyder, at hver version af en oplysning har to tidsakser: hvornår den gjaldt i virkeligheden, og hvornår registret noterede den. BBR, Matriklen og adresseregistret er bitemporale. **[Virkningstid og registreringstid](https://grundfast.dk/begreber/virkningstid-og-registreringstid)** Virkningstid er den periode, hvor en oplysning var sand i virkeligheden. Registreringstid er den periode, hvor registret havde oplysningen noteret. Sammen er de de to akser i en bitemporal historik. 08 · Grundfast ## Kald, kvoter og nøgler Ordene på prissiden og i dokumentationen: hvad der tæller som et kald, hvad en plan indeholder, og forskellen på test- og live-nøgler. **[Kald](https://grundfast.dk/begreber/kald)** Et kald er den enhed, Grundfast måler forbrug i: ét opslag mod API’et, der lykkes, er ét kald. Planernes kvoter og prisen for overforbrug er angivet i kald. **[Månedskvote](https://grundfast.dk/begreber/maanedskvote)** Månedskvoten er det antal kald, en plan indeholder pr. kalendermåned. Den nulstilles den 1. i måneden kl. 00:00 UTC, og forbrug over den afregnes som overforbrug på de betalte planer. **[Testnøgle](https://grundfast.dk/begreber/testnoegle)** En testnøgle er en API-nøgle, der begynder med gf_test_. Den rammer de samme rigtige registre som en live-nøgle (gf_live_), men faktureres aldrig og tæller ikke mod planens kvote. ## Fra begreb til felt Hvert begreb peger på det endpoint, der returnerer det. Opret en gratis nøgle og slå det op på en rigtig ejendom. [Kom i gang gratis](https://grundfast.dk/dashboard?mode=register) [Se guiderne](https://grundfast.dk/guides) Gratis op til 5.000 kald/md · intet kreditkort · data fra Klimadatastyrelsen/Datafordeler, CC BY 4.0 Se også - [Guides Spørgsmål om ejendomme, besvaret med kode](https://grundfast.dk/guides) - [Dokumentation Nøgler, fejl og API-referencen](https://grundfast.dk/docs) - [BBR-anvendelseskoder Alle koder med betydning](https://grundfast.dk/bbr-anvendelseskoder) - [Kommunekoder Alle kommuner med region, CSV og JSON](https://grundfast.dk/kommunekoder)